TORM – synkende skude eller godt risikojusteret afkast?

TORM er en af verdens største transportører af raffinerede olieprodukter. Selskabet afviklede de sidste af deres tørlast-aktiviteter i 2015, og opererer nu udelukkende inden for produkttank-markedet. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 skibe med høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORMs mandskab består af ca. 3.000 sømænd og 275 landbaseret ansatte, og har et globalt netværk med kontorer i København, Houston, London, Manila, Mumbai og Singapore.

TORM har i 2015 gennemgået en omfattende redningsplan, hvor kreditorerne har indskudt nye skibe og konverteret gæld til aktier. Dette sker efter flere år med massiv krise og aktiekursfald på 99 pct. Omstruktureringen har betydet, at de gamle aktionærer kun har 0,8 pct. tilbage af aktiekapitalen i det nye selskab. Kapitalfonden Oaktree Capital sidder på 62 pct. af det nye selskab og har derudover mulighed for at vælge alle bestyrelsesmedlemmer på nær en enkelt plads. Omstruktureringen har betydet at TORM har nedsat sin gæld fra USD 1.4 bn til USD 561 m. Derudover tilføjede Oaktree Capital Management 25 skibe samt 6 nybyggede tankskibe til TORMs flåde.

Oliemarkedet

TORMs forretning er afhængig af oliemarkedets udvikling. De nuværende handelsforhold er positive for TORM, da den lave oliepris samt de høje raffineringsmarginer øger efterspørgslen for transport af brændstof, nafta, jet fuel og andre olieprodukter fra både USA, Europa og i stigende grad Mellemøsten. Mange finanshuse såsom J.P. Morgan, Goldman Sachs etc., forventer en højere oliepris i 2017, hvilket skyldes en forventning om en rebalancering i oliemarkedet i forbindelse med en lavere global produktion og fortsat vækst i forbruget. En højere oliepris som følge af en faldende global produktion vil være negativt for TORM, da det alt andet lige vil betyde lavere rafferingsmarginer og mindre efterspørgsel efter produkttankere.

OPEC møde d. 30 november, 2016

30. november erklærede OPEC, at de har indgået en officiel aftale for første gang i 8 år med individuelle produktionskvoter. Reaktionen ovenpå aftalen blev modtaget ekstremt positivt i markedet, hvor olieprisen steg over 10% på to dage. Samlet betyder produktionskvoten en total OPEC produktion på 32,5 mio. t/d, hvilket er en reduktion på ca. 1,2 mio. t/d fra deres nuværende oktober produktion på 33,6 mio. t/d. Derudover blev OPEC og non-OPEC lande såsom Rusland, Mexico, Oman etc. enige om, at skære i deres produktion med 600T t/d, hvor Rusland allerede har lovet at tage halvdelen af reduktionen. Aftalen vil træde i kraft i januar 2017 og vare 6 måneder frem med potentiel forlængelse i yderligere 6 måneder. Nu bliver det næste spørgsmål hvorvidt OPEC og non-OPEC har tænkt sig at overholde de individuelle kvoter, der er blevet indgået, hvilket de historisk set kun har gjort 40% af gangene ifølge Goldman Sachs. Overskrides kvoterne, vil vi sandsynligvis se fald i olieprisen igen i 2017 mod de $45 usd/tønde. Overholder de derimod kvoterne og olieprisen stiger over $55 usd/tønde, så vil formålet med aftalen være nytteløst, da amerikanske skifferolieproducenter vil returnere til markedet. Intervallet for olieprisen i 2017 vil derfor handle mellem $45-55 usd/tønde. Dermed vurderer IPA, at der ikke foreløbig er udsigt til en markant højere oliepris, der kan skade handelsforholdene for Torm.

Contango

Oliemarkedet har de seneste to år været præget af en stejlere prisstruktur, også kaldet contango, hvor spotpriserne handles til discount relativt til de længerefristede futurespriser (se figur 1). Prisstrukturen er en af de vigtigste drivere for udviklingen i olie- og produktlagre, og dermed er det essentielt at analysere disse nærmere, hvis man vil forstå implikationerne for TORM. Isoleret set vil effekten af en stejlere contango betyde en højere præmie for last af råolie og olierelaterede produkter, hvilket gør det mere profitabelt for sælgere at transportere olie over længere distancer og horisonter – altså positivt for TORM. Samtidig øger det også præmien for lagringen hos raffinaderierne, hvilket dermed mindsker shippingefterspørgslen, men da olielagrene er historisk høje, kan denne udvikling ikke fortsætte for evigt. Man er allerede begyndt at se en tendens til faldende lagre på globalt plan, hvilket skyldes en solid efterspørgsel i takt med faldende produktion for råolie.

I yderste tilfælde kan man opnå et såkaldt ”super-contango”, hvor man simpelthen lagrer olie på de dyre tankerskibe (floating storage) fremfor traditionelle landbaserede lagre, grundet den store præmie ved at holde olien (se figur 2). Som det kan ses på grafen, befinder vi os i nuværende stund relativt tæt på at være i denne situation, da Brent contango-linjen ligger tæt på tankskibenes leje- og finansieringsomkostninger. Skulle denne situation opstå, vil det have en positiv effekt for TORM.

 

Figur 1: Råolie (Brent, 1. pos, USD/tønde) Prisstruktur/Forward Kurver
brent-crude-prisstruktur

 

Figur 2: Råolie (Brent, 1. pos, USD/tønde) prisstruktur, tankskibe leje- og finansieringsomkostninger

floating-storage

Risikofaktorer i TORM

Udover olieprisens udvikling er der adskillige andre risikofaktorer for TORM. Et overudbud af produkttankskibe absorberer den ellers positive udvikling i efterspørgslen efter olieprodukter. Midlertidige faktorer, fx olie-trading, som følge af olieprisens fald fra tiderne i anden halvdel af 2014, affødte en positiv effekt på fragtraterne (målt vha. Baltic Clean Tanker-indekset) fra indgangen til fjerde kvartal i 2014 og gennem størstedelen af 2015. Mange markedsdeltagere benyttede disse stigninger til at bestille nye skibe i håb om strukturelt forbedrede markedsvilkår. Opsvinget i fragtrateindekset viste sig dog at være kortsigtet, og de nyligt bestilte skibe har ramt og vil ramme vandet under forringede markedsvilkår. Flere skibe i et forvejen presset marked er selvsagt ikke positivt. Således vurderede Dansk Skibskredit (2016), at det fundamentale gab mellem udbud og afstandsjusteret efterspørgsmål i 2016 er tæt på 8%, hvilket er historisk højt jf. figur 3.

 

Figur 3:
 figur-3

En måde hvorpå udbuddet kan begrænses, er gennem ophugning af skibe. Strammede regler om miljømæssig rensning af ballastvand træder i kraft til september næste år, hvilket kan øge incitamentet for at sende ældre skibe til ophugning. Som det ses af figur 4, er der dog en meget lille del af den totale flåde, der er ophugningskandidater, da kun 14% af flåden er over 15 år gammel. Eftersom TORMs flåde er gammel sammenlignet med peers, vil disse nye miljømæssige tiltag ramme TORM relativt hårdt.

 

Figur 4:

figur-4

 

TORM sejler primært til spotrater, hvilket ligeledes er en risikofaktor. Ved indgangen til oktober i år var 23 % af de resterende ”shipping days” dækket til faste rater på 16.396 USD pr. dag. For tredje kvartal opnåede TORM gennemsnitlige daglige rater på 14.391 USD, hvilket resulterede i net income på 2 mio. USD (TORM Q3, 2016). Ser man på hvorledes fragtraterne (målt på Baltic Clean Tanker-indekset) har udviklet sig fra indgangen til fjerde kvartal og til dags dato, kunne man som investor have ønsket sig, at TORM havde låst en større andel af de resterende shipping days på 16.396 USD pr. dag. Fragtraterne lå relativt stabilt gennem tredje kvartal, men har været nede og vende i et længevarende dyk på knap 26 % i fjerde kvartal. Det er derfor også mindre sandsynligt, at TORM igen formår at sejle et marginalt overskud hjem.

Bunkeromkostninger er TORMs primære omkostning. Da TORM kun i meget begrænset grad gør brug af hedging af olieprisen, vil stigninger i olieprisen ramme TORM en-til-en. Der er desuden ikke et direkte link mellem indtægterne i selskabet og bunkeromkostningerne, der som sagt er den primære omkostning. Omkostningerne vil altså ikke nødvendigvis falde, når indtægterne falder, hvilket er en risikofaktor i selskabet.

Peer Group

I en relativ værdiansættelse er der fundet sammenlignelige peers til TORM. Selskaberne er primært amerikanske og handles til forskellige markedsværdier. Der er både medtaget selskaber med markedsværdier under og over TORMs markedsværdi for at øge validiteten, da der ikke er nogen selskaber med identiske markedsværdier til TORMs markedsværdi. Derudover skal der tages forbehold for flere peers, da de opererer i flere segmenter end blot produkttanksegmentet, som TORM kun har skibe i. Det er bl.a. et segment som råolietransport, hvis rater dog følger produkttanks raterne i høj grad. Derfor anses dette ikke som værende et problem for analysen. Af tabel 1 ses, at TORM handles billigt relativt til sine peers.

Målt på både EV/EBITDA, EV/Sales og P/S er TORM den billigste af alle peers. Samtidig er P/B interessant, da TORM handles til ca. 50% af de bogførte aktiver fratrukket forpligtelser. De lave P/B værdier i mange af selskaberne skyldes, at markedet ikke har tiltro til, at selskaberne har rapporteret aktiverne (dvs. skibene) til de reelle markedsværdier. Der foretages jævnligt nedskrivninger af skibenes værdi i forbindelse med regnskaber, men markedet vurderer ikke, at de er nedskrevet nok. TORM er dog også én af de billigste aktier målt på P/B, så noget tyder på, at TORM er undervurderet i branchen.

Ud fra median og middelværdi udregnet på baggrund af nøgletallene for TORMs peers, findes en aktiekurs på hhv. 81,35 DKK og 91,49 DKK. Dermed er der jf. den relative værdiansættelse en markant upside fra nuværende 53 DKK på hhv. 53,5% og 72,6%.

 

Tabel 1: TORM PLC Peer Group

peer-group
Det er ikke kun den relative værdiansættelse som angiver, at der er en markant upside i TORM aktien. Af tabel 2 ses, at analytikerne er særdeles positive på Torm og har høje kursmål. Analytikermål skal tages med forbehold, fordi man ofte ser meget omskiftelige kursmål i takt med aktiekursens udvikling. I dette tilfælde er TORM dog dækket af fem banker, der alle har kursmål over nuværende aktiekurs på 53 DKK. Dette er derfor en relativ positiv indikator. Ud fra de fem kursmål er der beregnet en middelværdi på 69 DKK. Dermed er der en upside på 30% fra 53 DKK.

 

Tabel 2: Analytikermål på TORM

analytikermal

Konklusion

På baggrund af analysen anbefaler IPA et HOLD på TORM aktien. TORM handles med en markant discount ift. sine peers på 53,5% og 72,6% på hhv. median og middelværdi. Samtidig er middelværdien på fem aktieanalytikeres kurstarget 69 DKK svarende til en upside på 30% over dagskursen. Dog er der væsentlige risici forbundet med TORM aktien herunder olieprisens fremtidige udvikling og markedsudbuddet af skibe i produkttankmarkedet, som i øjeblikket trækker fragtraterne meget ned. IPA overvejer at købe en lille position i aktien, men afventer fragtraternes udvikling.

Værdiansættelse af det finansielle supermarked Alm. Brand

Alm. Brand A/S er en finansiel koncern, som driver forretning inden for skadeforsikring, bank samt liv- og pensionsforsikring. Alm. Brand var i perioden 2008-2011 igennem en regulær krise, hvor bankvirksomheden var millimeter fra at krakke. Selskabet har dog de seneste år lavet en turnaround, der har medført, at koncernen siden 2012 har leveret positive resultater. Denne turnaround har dog kun været mulig i kraft af forsikringsselskabet, der gennem alle årene har leveret stabile overskud. Overskuddet er blevet anvendt til at fylde de dybe huller, der blev lavet af de store tab i banken.

De massive problemer i banken, der har resulteret i enorme tab og hensættelser, var årsag til, at mange aktionærer mente, at Alm. Brand Bank skulle afhændes. Banken er blevet fastholdt, idet ledelsen anser den for et vigtigt element med henblik på at kunne tilbyde kunderne alt på det finansielle område. Alm. Brand er i flere omgange blevet kritiseret for svag corporate governance, der giver for meget magt til øverste ledelse. Mod aktionærernes vilje valgte koncernledelsen at redde banken ved, i flere omgange, at tilføre ny kapital, hvilket var medvirkende til, at koncernen leverede et underskud på DKK 1 mia. i 2009.

Beslutningen om at bevare banken i koncernen for enhver pris har været meget omdiskuteret, og krisen i banken har givet voldsomme fald i koncernens aktiekurs. Der er imidlertid ikke sket et opgør med ledelsen efter de store tab, og Søren Boe Mortensen besidder stadig posten som adm. direktør, hvilket han har gjort siden 2001. Søren Boe Mortensen og den øvrige ledelse har fået meget kritik for bankens katastrofale udvikling, men samtidig må man huske, at den selvsamme ledelse har stået i spidsen for den fremragende udvikling i forsikringsselskabet. Det er ikke til at sige, om ledelsen har lært af sine fejl, hvorfor IPA har svært ved at vurdere ledelsens kvalitet.

Strategi og fremtiden

Efter nogle vanskelige år i kølvandet på finanskrisen blev der foretaget en større oprydning i koncernen, og i 2012 blev en ny strategi lanceret. Den skulle sikre kunderne sublim service og give Alm. Brand A/S en konkurrencemæssig fordel overfor konkurrenterne. Kundetilfredsheden i dag er næsten fordoblet i forhold til 2012, og i både Alm. Brand Forsikring og Alm. Brand Bank har der været øget kundetilgang. I samme periode er antallet af forsikringssager i Ankenævnet faldet med 67 % og er nu blandt branchens laveste. Banken, hvis fortsættende del endnu er under opbygning, har i 2015 fået 13 % flere pluskunder, og privatudlån er steget med knap 200 millioner kroner. At resultatet i den fortsættende del af banken ikke er højere skyldes blandt andet den udfordring, som de negative korte renter giver banken på overskudslikviditeten samt tab på landbrug, som dog forventes at blive markant mindre i 2016 end i 2015.

En af de finansielle målsætninger for koncernen har været at levere et årligt egenkapitalafkast på 10 % over pengemarkedsrenten. I 2012-2014 gav koncernen et egenkapitalafkast på ca. 9 %, hvilket altså var lidt lavere end målsat. I 2015 oversteg Alm. Brand imidlertid deres målsætning og leverede 13 % over pengemarkedsrenten. Også i 2016 har ledelsen høje forventninger til afkastet.

For at vurdere om ledelsen er troværdighed og i stand til at efterkomme egne forventninger, kan man kigge på, om ledelsen historisk set har levet op til sine udmeldinger. I nedenstående tabeller ses det, hvad ledelsen havde af forventninger til årets resultat før skat, op- og nedjusteringer i løbet af året og det realiserede resultat. Det fremgår tydeligt, at ledelsen siden 2012 har været meget konservativ i sine udmeldinger, hvilket har medført, at der næsten hvert eneste kvartal er blevet opjusteret. De konservative udmeldinger er formentlig et resultat af, at koncernen har leveret dårlige regnskaber de foregående år, og at Alm. Brand Bank forsat har haft aktiviteter under afvikling. Alm. Brand Forsikring udgør desuden 70 % af omsætningen for koncernen, hvilket kan gøre det svært at forudsige fremtiden, da vejrmæssige forhold kan resultere i store erstatningsudgifter. Ikke desto mindre har ledelsen oversteget sine forventninger hvert eneste år siden 2012, og det er derfor rimeligt at antage, at deres konkrete strategimål for fremtiden også er realistiske.

Efter tredje opjustering i år forventer ledelsen nu et resultat på mellem 900-1.000 mio., og på trods af tre opjusteringer vurderer IPA, at resultatet for 2016 formentlig også vil ligge i den høje ende af det guidede interval for Q3 eller overstige dette. Forventningerne begrundes med, at nedskrivningerne på bankudlån er faldet markant, og at forsikringsdelen, der er den altovervejende drivkraft til koncernens resultatskabelse, formentlig vil fortsætte med at levere solide overskud.


I de kommende år vil bankforretningen i Alm. Brand med al sandsynlighed få stigende resultater fra den fortsættende del i takt med, at forretningsomfanget øges, og at der opbygges et mere lønsomt forretningsgrundlag som følge af et højere renteniveau og bedre vilkår for landbruget. Samtidig vil nedskrivningerne på bankudlån falde markant, eftersom det samlede udlån i afviklingsporteføljen er faldet fra 7,1 mia. kr. i 2011 til 1,1 mia. kr. i 2016.

Skadesforsikring samt liv- og pensionsforsikring forventes at fortsætte med at levere gode og stabile overskud til koncernen i de kommende år. Det vurderes desuden, at ledelsen i Alm. Brand også i 2017 vil være meget tilbageholdende i deres udmeldinger og dermed give mulighed for en opjustering senere på året. På trods af den omdiskuterede ledelse er der siden 2012 blevet gennemført gode strategiske tiltag, og IPA forventer, at selskabet vil udvikle sig positivt både ift. forsikring og bank.

Peer group analyse

I den relative værdiansættelse er det centralt, at sammenligneligheden mellem udvalgte selskaber er høj. Grundet Alm. Brands specielle forretningsprofil har IPA vurderet, at det er hensigtsmæssigt at identificere peers i andre nordiske lande. Nedenstående peer group analyse er derfor inklusiv svenske, norske, finske og islandske selskaber med sammenlignelig forretningsprofil. Da Alm. Brand bl.a. driver bankvirksomhed inkluderes kun egenkapitalsbaseret multiple (P/E, P/B og P/S) og ikke multiple som værdiansætter selskabet som helhed (EV/EBITDA m.m.).

Det fremgår af den relative værdiansættelse, at der er en upside til nuværende kurs på 5,9 % og 6,7 % afhængig af, om medianen eller middelværdien benyttes.

Fundamental

I DCF analysen benyttes Residual Operating Income modellen. Med denne model værdifastsættes en virksomhed ud fra dens sande indtjeningspotentiale. IPA vurderer det mest hensigtsmæssigt, at nedbryde aktien og værdifastsætte de enkelte forretningsområder. Værdifastsættelsen består i nutidsværdien af de af fremtidig residual indkomster samt værdien af egenkapitalen.

For at gøre op med en stor udfordring med hensyn til værdiansættelse, er selskabet delt op i tre dele; Skade, Liv & Pension og Bank. Det gør det, at man kan værdifastsætte hver enkelt del af banken med passende vækstrate og risikojustering.

Skades-delen af Alm. Brand værdiansættes som en moden virksomhed. Ser man bort fra den store tilbagegang efter finanskrisen, stiger omsætningen og årets resultat stødt. Det er tydeligt, at selskabet forvalter egenkapital favorabelt, og det er værdiskabende for aktionærerne.

IPA forventer en lav cost of equity, da forretningen er meget sikker. Under økonomiske cykler er det rimeligt at antage, at virksomhedens resultat vil blive påvirket grundet variation i forbrugernes risikopræferencer. De risikoaverse investorer vil for enhver pris beholde deres forsikring, men den mere risiko elskende del af forbrugerne vil spare denne omkostning. IPA forventer umiddelbart et beta imellem 0,7 og 1,0, og ser man på konkurrenterne, Tryg og Topdanmark, har begge forsikringsselskaber et beta på cirka 0,65 ifølge Reuters og en CAPM udregning. Forsikrings- og bankdelen i Alm. Brand har ifølge samme kilder et beta på 1 samlet. Med øje for, at bankdelen fylder lidt og i den konservative tilgang, vælges et beta på 0,9. Dette vil medføre en cost of equity på 7,4 % under standard antagelser, hvilket må være rimeligt i betragtning af, at den lave gældsratio vil resultere i en WACC på cirka 7 %.

Bruges denne cost of equity til at udregne residual indkomsten, beviser det selskabets profitabilitet. Skadesdelen formår at generere flere penge end aktionærerne kræver for at stille egenkapitalen til rådighed. I fremtiden forventer IPA kun en konstant lille vækst i resultatet på 2 %, som også forventes i terminal perioden. Liv & Pensions-delen af Alm. Brand må have samme risikojustering som skadesdelen. Da det stadig tyder på, at der er potentiale for vækst, sættes der ikke en fast vækstrate i den femårige forecast periode. Resultatet for 2016 sættes efter ledelsens forventninger. Herefter sættes vækstraten til at falde i fremtiden til de 2 %, som bruges i terminal perioden.

Skadesdelen er altså meget værdiskabende for aktionærerne, mens Liv & Pensions-delen skaber en lille smule værdi i fremtiden.

Slutteligt er der Alm. Brand Bank, der har været lidt en sten i skoen for Alm. Brand aktien de senere år. Dette har naturligvis kastet skygger over aktien. Driften af banken er dog vendt og siden 2014 har den præsteret et overskud. Ligeledes forventer Alm. Brand igen i år et overskud på bankens drift. Ved præsentationen af Q3 regnskabet var administrerende direktør Søren Boe Mortensen også ude og udtrykke forhåbninger om at flere forsikringskunder kunne se fordel i at samle deres bankforretninger hos Alm. Brand Bank. Således er en høj, men aftagende vækstrate de næste fem år ud i fremtiden for indtægterne. I terminal perioden er en vækstrate på 2 % benyttet – på linje med de andre forretningsområde i Alm. Brand. Omkostninger vokser med 2 % om året, afskrivninger 1 % og nedskrivninger til at følge samme udvikling som væksten i indtjeningen.

For at udregne aktionærernes krav til udbyttet, søges der inspiration fra en lignende bank. Spar Nords cost of equity kan udregnes til at være 9,8 %, hvilket IPA vurderer passende for Alm. Brand Bank. Med udgangspunkt i Spar Nord og ud fra markedsdata har er en cost of equity på 9,8 % fundet relevant.

Med disse fremskrivninger og estimater ses der, at banken – grundet deres store egenkapital – ikke formår at tjene nok penge til deres aktionærer. De har således en negativ residual indkomst i perioderne fremadrettet. Det positive bidrag banken gør kommer fra værdien af dens egenkapital.

Følsomhedsanalyse

Beta (og dermed cost of equity) er afgørende for værdi af Alm. Brand i denne analyse. Den bestemmer, hvor hårdt fremtidig residual indkomst skal diskonteres, og hvor stor denne indkomst skal være, da kravet til egenkapitalens afkast bestemmes af cost of equity. Som altid er vækstraten i terminalperioden af betydning, men den overskygges af betas effekt. Værdifastsættes skadesdelen til samme risikojustering som bankdelen eller til selskabet gennemsnitlige faktor, finder man, at værdien er mindre end den nuværende markedsværdi. Indser man, at den sikre forsikringsdel af Alm. Brand skal risikojusteres separat, finder man en mulig upside. Et beta på 0,9 er anset som meget konservativt i forhold til konkurrenterne.

Konklusion

Denne analyse er lavet i lyset af den stigende profitabilitet på Alm. Brand. Som forventet er det forsikringsdelen af Alm. Brand, der skaber værdi for aktionærer, og hele det fremtidige potentiale findes i skadesdelen. Som det ses på nedenstående graf, er der en betydelig upside at hente, hvis selskabet udelukkende bestod af forsikringsdelen og havde alt egenkapitalen. Det ville se sådan ud, hvis ledelsen besluttede sig for at afhænde eller lukke Alm. Brand Bank. I så fald ville aktionærer kunne realisere en upside på 10 % i denne konservative værdifastsættelse. Herefter kan det diskuteres, om beta bør være lavere, når konkurrenterne har en beta på cirka 0,65 og mange forbrugere er risikoaverse. IPA ser det som usandsynligt, at beta er højere end 0,9, og vurderer, at beta muligvis kan være lavere. Terminal periode væksten skal sættes til at vokse med økonomien, når forsikringsbranchen i høj grad følger økonomien vækst, og derfor er en terminalvækst under 2% meget usandsynlig.

Dermed konkluderer IPA, at en investering i Alm. Brand mindst vil give et afkast på 4% og ser et højere afkast som meget mulig. IPA ser driften på banken som en kurstrigger. Med nuværende drift af banken, vil investor få en upside, mens en forbedring af driften eller en udbetaling af egenkapitalen vil drive aktiekursen op.

waterfall

IPA ser et højt risikojusteret afkast i Alm. Brand A/S. Udløses kurstriggeren, bliver investeringen meget favorabel, og ellers er IPA tilfredse med 4% afkast i det konservative tilfælde. Med den gode udvikling de seneste år og styrke overfor konkurrenterne i mente, anbefaler IPA et køb på Alm. Brand A/S.